Du kører lige ud af landevejen, men langsomt kan du godt mærke, at din bil trækker lidt til siden. Måske er den lidt svær at rette op. Kører du sådan i længere tid, er det til sidst måske ikke noget, du tænker over.
Det kan være, det er blevet tid til en tur hos mekanikeren for at få bilen sporet.
Hvis det ikke er noget, du har prøvet før, så går sporing ud på, at mekanikeren måler, hvorvidt dine hjul og styretøjet har de rette indstillinger. Er der udsving kan de genoprette fabriksindstillingerne, og du vil højt sandsynligt mærke en stor forskel i din kørsel.
Er du i tvivl om det kunne være relevant for din bil, så læs videre her.
Styrtøjet er en essentiel del af bilens funktion, og lader du det stå til for længe, er det hverken godt for dig, din bil eller din pengepung. Her er en retningsstabil bil, der kører lige ud når den skal altså at foretrække
Så er det alligevel tid til sommerdæk, service eller syn, kunne det være relevant for dig at overveje en sporing af din bil.
Hvorfor skal bilen spores?
Helt konkret vil du begynde at bemærke, at din bil hælder til en side, eller du får måske sværere og sværere ved at rette den op i sving. Det er et klart tegn på, at dine dæk og dit styretøj skal tjekkes.
Der kan nemlig opstå flere problemer, hvis du i længere tid kører i en bil, der ikke er stabil, men derimod hælder til den ene eller anden side. Det slider på bilens dæk og fælge. Konsekvensen er en kortere levetid for dine dæk.
Er din bil knap så retningsstabil betyder det, at bilens rullemodstand bliver udfordret. Kort sagt betyder det, at bilen skal kompensere yderligere for den skævhed, der sidder i dækkende. Og det koster i brændstof. Med de priser, som brændstof ligger i for tiden, er det et godt sted at sætte ind for at spare lidt på udgifterne til kørsel.
Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig tale om en ekstra sikkerhed. Hælder din bil til højre, når en bare skal køre ligeud, er der en sikkerhedsrisiko for dig og dine omgivelser.
Overvej om det ikke er tid til en sporing, så kørekomforten kan komme i top igen. Så kan du sikkert sætte dig bag rattet.