Schuberths hjemmeside Tanker Vask og polering af MC

Vask og polering af MC

Vask og polering af din MC behøver ikke gøres til en større videnskab. 

Det vigtigste er at få det gjort – og heldigvis er en motorcykel væsentligt mindre end en bil, så selv om der er flere kringelkroge, så går det trods alt lidt hurtigere end med en stor bil. I denne artikel kommer vi ind på gode tips og tricks – men skal du i dybden, så læs denne guide til vask og polering af mc

Inden du går i gang

Inden du går i gang med vask af din MC er det en god idé at den er nedkølet og at du står i skygge. Derved risikerer du ikke at fælgrens brænder fast på fælgene eller at shampoo’en når at tørre ind, inden at du kan berøre den med en vaskehånd. 

Du kan sagtens bruge bilplejeprodukter på MC

Der er desværre ikke udviklet produkter til pleje af MC på samme måde som til bil. 

Det gør ikke noget, da produkterne fungerer fint på en motorcykel, men det kan skabe lidt forvirring når du læser tekster eller ser mærkater med biler på flasken du skal bruge.

 

Men tag det roligt, der er i praksis ikke den store forskel på bilpleje produkter og mc pleje produkter, begge dele kan rengøre og beskytte.

Vask af MC

Når du skal vaske din motorcykel, bør du give kæden og fælge en rens med en tjærefjerner og du bør fjerne rustpletter ved brug af en flyverustfjerner. Herefter skal motorcyklen dækkes ind i skum med en skumlanse og herefter vaskes med en autoshampoo. Sørg for ikke at sprøjte for meget vand med højt tryk ind i instrumenteringen og ledningsnettet, og så kan det være en fordel at benytte en pensel til at komme ind i kroge hvor en traditionel vaskehandske til bilen ikke kan nå ind. 

Polering af MC

Til polering af din motorcykel fungerer det langt hen af vejen som når du skal polere en bil. Typiske ridser på motorcyklen er på tanken, hvor lynlåsen på din MC jakke har kørt op og ned ad tanken. Der hvor MC adskiller sig fra bil er ved stafferinger. Her skal du være forsigtig med polering, da du kan risikere at slide dem ned, hvis du polerer for hårdt på dem. 

Polermaskinen du skal bruge, kan med fordel være en såkaldt nano polermaskine, som er væsentlig mindre end en ”normal” polermaskine. Det betyder at det er nemmere for dig at komme ind og polere de mange små felter, der kan være på en MC. Afslut altid poleringen af din motorcykel med en lakforsegling, så det gode resultat beskyttes og gør den fremadrettede vask af motorcyklen væsentlig nemmere de næste mange gange du skal vaske den. 

Related Post